Udgivet i

Øg bevægeligheden

Virker hunden mindre aktiv og har besvær med for eksempel at hoppe og bruge trapper? Så er der ifølge et flertal af studier en god chance for at hunden har problemer med leddene.

En hunds led er under konstant belastning, og studier viser at især hos større samt ældre hunde er ledproblemer eller slidgigt et velkendt fænomen.

Selv yngre hunde kan få problemer med stive led og sænket bevægelighed i leddene, især hvis hunden har en øget belastning i form af intensiv motion eller overvægt.

Det er vigtigt at gribe ind tidligt, så hunden ikke får svære smerter eller mister sin mobilitet. I februar kigger Essential Foods nærmere på hvad ledproblemer hos hunde er, og hvad du som hundeejer kan gøre for at hjælpe hunden.

Hvad er slidgigt hos hunde?
Slidgigt forekommer rigtig ofte både hos hunde og mennesker. Det er en kronisk tilstand hvor brusken omkring leddene nedbrydes. Normalt nedbrydes og genopbygges brusk om leddene hele tiden, men når en hund udvikler slidgigt sker nedbrydningen af brusken hurtigere end opbygningen. Når brusken ikke opbygges ordentligt gnider knoglerne mod hinanden, hvilket giver smerter, ubehag og inflammation, der mindsker hundens bevægelighed.

Dette sker især omkring hofteleddet, albuer, knæ og rygsøjle.

Hvad er symptomerne?
Vær på vagt overfor symptomer på, at hunden er ved at udvikle slidgigt. Disse symptomer er ifølge de fleste studier for eksempel mindre aktivitet, stive ben, besvær ved at hoppe og rejse sig, besvær ved trapper eller hvis hunden begynder at slikke eller ‘gnave’ i sine ben ofte.

Slidgigt og ledproblemer er oftest værre om vinteren, hvilket du sikkert kender til hvis du, eller nogen du kender, lider af slidgigt. Stive ben og en let haltende gang er ofte mere tydelige når temperaturen falder.

Hvad kan du gøre?
Hvis der ikke er tale om svær slidgigt, er der heldigvis forskellige tiltag, der ofte hjælper hunde med ledproblemer.

Motion: I stedet for lange, intensive gå- eller løbeture, kan du gå kortere, afslappede ture med hunden, da det er vigtigt stadig at holde leddene i gang. Motion er også vigtigt hvis hunden er overvægtig, da dette belaster leddene.

Kosttilskud: Der er videnskabeligt belæg for, at omega-3 i kosten kan afhjælpe inflammation i leddene. Det er vist i flere studier at Omega-3 fra fiskeolie kan mindske behovet for smertestillende midler, og findes i mange typer foder og som separat kosttilskud.

Derudover viser studier på mennesker og hunde, at en høj koncentration af antioxidanter i maden kan hjælpe, da disse neutraliserer stoffer, der frigives under inflammation, og som forværrer nedbrydelsen af brusk.

Du skal altid tage hunden med til dyrelægen, hvis du mistænker at hunden lider af en sygdom, som for eksempel slidgigt.

Hvilket foder anbefaler Essential Foods?
Alle ESSENTIAL FOODS måltider indeholder antioxidanter og omega-3. For eksempel HIGHLAND LIVING og NAUTICAL LIVING indeholder også en ekstra mængde omega-3 fra fisk som sild og laks.

Mange af deres kunder oplever også at chontroitin, hvilken kan tilføjes kosten i form af deres MOBILITY BLEND, kan gøre en forskel, men det er ikke dokumenteret. Chontroitin findes også i alle deres måltider.

Både OMEGA-3 OIL og MOBILITY BLEND kan tilføjes foderet, så valget af måltid kan tages på baggrund af hundens andre behov. Et naturligt tilskud omega-3 kan også findes i vores lækre TINY FISH DELIGHTS.

Ønsker du at lære mere om gigt og ledproblemer, kan du finde yderligere information her:

Skulle du have spørgsmål er du selvfølgelig som altid meget velkommen til at kontakte mig.